• slider om os 1080x350 01Kolding Marine Service
  • slider 1080x350 01Kolding Marine Service
  • slider om os 1080x350 02Kolding Marine Service

Forsidelink 01

Forsidelink 02

Forsidelink 03

Forsidelink 04

Forsidelink 05

Hvem er Kolding Marine Service?

For 40 år siden startede Aage Mikkelsen Kolding Marine Service på Vesterløkke i Sdr. Bjert. 28. februar 1975 blev der holdt åbningsreception i Sdr. Bjert, men Aage Mikkelsen havde allerede været i gang et par år som fritidsbeskæftigelse fra privaten i Bramdrupdam.

- Jeg arbejdede den gang for Skandinavisk Motor Co. i Kolding, som både solgte biler og bådmotorer. Men da vores daværende direktør rejste, blev der lukket ned for båd-afdelingen og i stedet fokuserede firmaet kun på biler, fortæller Aage Mikkelsen.

For lidt plads
- Jeg fik dog lov til i min fritid at videreføre det med bådmotorerne fra mit hjem i Bramdrupdam, så jeg startede i kælderen af vores hus, men der blev hurtigt for lidt plads. Så da det her kom til salg i Sdr. Bjert passede det perfekt. Der har været drevet marineservice siden 1962 her på adressen, fortæller Aage Mikkelsen.
Efter købet af bygningerne i Sdr. Bjert stoppede han ved Skandinavisk Motor Co. og kunne derefter hellige sig Kolding Marine Service på fuld tid.
Faktisk har der været tale om meget mere end fuld tid. Med mere end 60 timer åbningstid på alle ugens dage i højsæsonen fra påske til efterårsferien har der ikke været meget tid til selv at tage ud og sejle.

Ikke tid til at sejle
- Det er mange år siden, jeg selv har sejlet. Det har jeg ikke tid eller ro til. Vi sejlede lidt før i tiden, men de første 25 år her på adressen havde vi åbent alle dage i sæsonen. Efter de første 25 år begyndte vi at lukke om søndagen, men det er blevet til rigtig mange timer i butikken, beretter Aage Mikkelsen.
Kolding Marine Service er et rigtigt familiefirma. Aage Mikkelsen har lige siden begyndelsen fået hjælp af sin hustru Elin, der arbejder på deltid i firmaet med regnskab og økonomi.